Karriere i Arctic Group

Job i Arctic Group

Arctic Group lever af tilfredse kunder. Derfor søger vi løbende engagerede og dygtige kollegaer, der vil være med til at gøre en forskel. Vores medarbejders viden og kompetencer er nøglen til vores succes. Hvis vi ikke har det ledige job, du søger efter, så send os gerne en ansøgning via hr@arcticgroup.dk, hvor du fortæller lidt om din hidtidige arbejdserfaring, og om hvordan du passer ind hos Arctic Group.

Alle ansøgninger slettes, når de er gennemgået og besvaret. Såfremt vi ønsker at beholde ansøgningen,
modtages besked fra os med ønske om samtykke, og ansøgningen opbevares i 6 måneder inden den slettes.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Information om dine rettigheder

Læs mere om dine rettigheder når du søger job hos Arctic Group A/S.

Læs mere

Vi uddanner unge til fremtiden

Arctic Import er A-medlem i CSR Greenland, og prioriterer grønlandsk arbejdskraft meget højt, samt grunduddannelse og videreuddannelse af lokal arbejdskraft, og søger løbende nye lokale medarbejder på alle vores markeder.

I 2018 beskæftiger Arctic Import 125 grønlandske medarbejdere og yderligere 5 grønlandske medarbejdere i Danmark ud af en samlet arbejdsstyrke på mere end 200 medarbejdere.

Uddannelsen sker hos Arctic Import i Aalborg og Nuuk, samt på grønlandske og udenlandske uddannelsessteder. Arctic Import virker bl.a. som katalysator for samarbejde mellem University College Nordjylland og grønlandske undervisningsinstitutioner – en indsats der således ikke kun kommer virksomhedens egne medarbejdere i Grønland til gode.

Ydermere har Arctic Import i en lang række tilfælde beskæftiget medarbejdere i revalidering eller har påtaget sig at beskæftige medarbejdere, der ikke kan fungere på normale arbejdsmæssige vilkår.

Salgskonsulent i Nuuk

Nuuk

Vil du være med til at fortsætte udviklingen af vores salg i Grønland og har du erfaring indenfor Foodservice? Så er du måske vores nye kollega i salgsteamet, som målrettet sælger produkter indenfor Foodservice og Nonfood til både offentlige og private virksomheder.

Intern sælger i Nuuk


Vil du være med til at fortsætte udviklingen af vores salg i Grønland? Vi søger en ny kollega, som motiveres af, at sælge fra et bredt sortiment indenfor forretningsområderne Detail, Foodservice og Nonfood til både offentlige og private virksomheder.